23948sdkhjf

Tiger får æresmedalje

Tiger er en ud af to danske virksomheder, der får overrakt Prins Henriks Æresmedalje.
Tiger Retail Ltd. og Nordic Seafood UK Ltd. fik i går overrakt Eksportforeningens Diplom og HKH Prins Henriks Æresmedalje af ambassadør Claus Grube.

Virksomhederne får prisen for deres indsats på det engelske marked, hvor de repræsenterer deres danske moderselskaber med succes.

Det skriver Danish Export Association i en pressemeddelelse.

Tiger Retail Ltd. åbnede sin første butik på det engelske marked i 2005.

Virksomheden blev dog først en rigtig succes ved åbningen af butik nummer to i Hammersmith West London, og den har været nøglen til kædens udvikling på markedet.

- Butikken i Hammersmith har været et omdrejningspunkt i at udvikle Tiger til det globale brand, det er i dag. Den butik har bevist, at konceptet med de sjove og inspirerende produkter også er attraktivt uden for Skandinavien, og at virksomhedens produkter, kundeservice og humor begår sig godt på tværs af grænser, siger Tina Schwarz, Marketing Director i Zebra A/S, der ejer den danske kæde Tiger A/S.

Tiger Retail UK Ltd. er et joint venture mellem Zebra A/S og Philip Bier, der, foruden at være Managing Director, ejer 50 procent af Tiger Retail UK Ltd.

Både Tiger og Nordic Seafood har været i stand til opretholde positiv en vækst på trods af den globale krise.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096